Billige skabe – find ekstra plads billigt på nettet

Er pladsen trang på hylderne i dine skabe eller hænger bøjlerne så tæt, at det er svært at klemme en eneste mere ind, er det måske på tide at investere i mere skabsplads.

Det behøver ikke koste en formue at få bedre plads til sine ting, og bruger du nettet, er det heller ikke svært at finde nogle billige skabe.

Er du på jagt efter mere plads til cd’erne, brætspillene, ungernes legetøj eller noget af det andet, man gerne vil have stuvet af vejen bag et par låger, er det en god idé at starte med at måle ud, hvor meget plads du egentlig har at give af.

Sammenlign på nettet

Billige skabeDerefter er det en tur på nettet. Her kan du tjekke mål og sammenligne priser. Er du på jagt efter helt billige opbevaringsløsninger, kan du starte hos bolighusene i lavprisklassen som eksempelvis Ikea, Jysk eller Biva.

Her kan du få helt simple skabe, som løser dine opbevaringsproblemer for omkring 500 kroner. Du kan også tjekke de store supermarkeder som for eksempel Bilka, der ofte har forskellige møbler på tilbud. Har du ikke de nyeste tilbudskataloger liggende, kan du som regel finde dem på butikkernes hjemmesider.

Skabe i alle prisklasser

Vil du gerne have et skab, hvor du kan fremvise nogle af tingene i det – som lækre vinglas i et vitrineskab – kommer du muligvis af med en smule mere. Ikea har ganske vist nogle små vitrineskabe til under 400 kroner, men der kan ikke være meget i dem. Skal man have lidt mere plads, kan den svenske møbelgigant i stedet tilbyde mange modeller fra 700 kroner og opefter.

Leder du efter mere garderobeplads, har Jysk en række bud på billige løsninger. For omkring 600 – 700 kroner kan du få et helt skab med bøjlestang, to skabslåger og nogle skuffer. Vil du i stedet have luksusudgaven med skydedøre og spejl, kommer prisen op i nærheden af 1800 kroner.

Ikea er dog også leveringsdygtig i de helt billige skabe – et garderobeskab med 3 låger kan fås for 500 kroner. Desuden har Ikea et noget større udvalg sammenlignet med Jysk og Biva, så derfor kan du måske også lettere ramme en pris, der matcher dit budget.

Dette indlæg blev udgivet i Skabe og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *